Page 6 - Dragonen_NOV_2020-WEB

sikkerhedshjelmen ikke var til pynt, men - lige- Der blev snakket meget om de kommende dage,
som vores udleverede hjelm - rent faktisk havde som skulle gå med at bestige et bjerg. Et rigtigt
en funktion. Hvis man kom til at træde forkert bjerg og ikke bare et "Himmelbjerg". Efter et for-
eller greb fat i en sten, der rev sig løs, varslede rygende måltid havde vores arrangører taget lidt
man folk under sig, ved at råbe "STEN!" eller legetøj i form af pistol og compoundbue med,
"STEIN!". som man kunne prøve.
Efter klatremuren blev vi introduceret for reb- Selvom vi havde hele aftenen foran os og baren
broen. Vi har næsten alle prøvet at lave komman- var åben, var folk gode til at gå tidligt i seng.
dokravl via et reb på et eller andet tidspunkt i Vi var brugte efter dagens strabadser, og mor-
vores militære karriere, men denne gang var det gendagen ville kræve meget energi.
med noget lidt mere raffineret klatreudstyr. Vi fik
til opgave at bygge en reb-bro over et vandløb Nauders
og få alle mand i gruppen over. En øvelse der Efter en god nats søvn og en times buskørsel
stillede lidt større krav til samarbejde i gruppen. sydøst senere var vi ved foden af Nauders - bjer-
get vi skulle bestige. Planen var, at vi skulle gå
Anden del af turnussen var en af de mindevær- op til cirka 2200 meter og slå lejr. Her ville vi
dige. Det udleverede program sagde ganske en- så få den sidste undervisning i brug af det kla-
kelt "Via Ferreta". Vi blev sat af lidt udenfor byen treudstyr, som vi endnu ikke havde prøvet, intro
ved foden af et mindre bjerg. Efter den obligator- til sutur-sæt og brug af GPS.
iske instruks i sikkerhedsudrustning befandt vi Der var igen masser af muligheder for at beun-
os ved startstedet. Som navnet forslog, havde det dre naturen. Skoven, vandløb, fritgående køer og
noget med jern at gøre. En enorm lang metal- får gjorde det hele lidt mere idyllisk.
wire med en diameter som en 2-krone var blotet Vi blev lagt i posen tidligt om aftenen, idet vi skulle
fast ind i klippevæggen. Denne gang var klippe- fortsætte sidste stykke op til toppen kl.03.00.
væggen betydelig større, og det handlede mere Målet var at nå toppen inden solopgang. Al-
om enkeltmandspræstation. Hele 150 højdem- lerede efter de første par hundrede meter kunne
eter var der op til enden af metal-wiren, som det mærkes, at der ville være meget mere stign-
snoede sig op langs væggen. I seletøjet var der ing på bjerget, end hvad vi hidtil havde oplevet.
to karabinhager i hver sin snor. Disse skulle til Når man stod bagerst i flokken, kunne man se
hver en tid være koblet fast til wiren, og de var hvordan en slange af pandelamper snoede sig op
vores eneste sikkerhed for, at vi ikke faldt ned. ad bjergsiden. De forskellige grupper havde hver
Så blev vi sendt af sted en efter en mod toppen. sit tempo og var blevet mere spredt, efterhånden
Målet var at få så mange som muligt op på top- som vi kom længere op. Selvom vi var langt fra at
pen, så der var ikke noget tidspres. For dem der få højdesyge, kunne vi sagtens mærke, at vi nemt
ikke havde højdeskræk, var der rig mulighed for blev stakåndede.
at dreje hovedet, holde en lille pause og nyde det Efter at have gået et stykke vej kom vi rundt om et
utrolig flotte østrigske landskab. Ikke lang efter klippehjørne, og pludselig stod vi i sne. Nu kunne
start vendte oddsene mod vores fordel. De grå der ikke være langt til toppen. Vi var i god tid,
truende skyer havde åbnet op, og det var beg- så arrangørerne befalede et kort hvil, og der var
yndt at regne. Det gjorde, at man måtte være tid til at afprøve alt det undervisning, vi havde
ekstra forsigtig med, hvor man satte sine fødder, fået dagen forinden, i sne og klippe miljø. Vi blev
og at man havde et godt greb. Efterhånden som sendt af sted de sidste 100m op, efterhånden
folk fik koblet sig fra wiren oppe på toppen, var som vi havde prøvet udstyret. Nu gik det for al-
der ingen tvivl om, at det var hårdere, end man vor opad, og til tider mindede det om Via Ferre-
lige havde troet. Armene var trætte, og sveden ta-ruten. Til sidst nåede vi toppen og fik taget
rendte fra under hjelmen, men udmattelsen blev vores triumferende billeder. Her stod vi i 3005m
overskygget af tilfredsstillelse og glæden ved højde, omgivet af bjerge af samme højder. Alle
at gennemføre. Især hos dem med højdeskræk, med toppen dækket af sne og med solopgangen
som ikke havde kigget ned, før de nåede toppen. kun få minutter væk. Det mindede mest af alt om
De havde alle overgået sig selv. Turen nedad var noget, man kunne finde på et postkort.
mere barmhjertig og gik ad en lille sti.
Tilbage ved hotellet gjorde vi klar til aftensmad.

6 | Dragonen