Page 18 - DECEMBER-2018
P. 18
In Memoriam – Jens Christian Lund
Af: Kurt Mosgaard Landsformand oberst
Vores mangeårige regimentschef, tidligere lands- både frygtet, lettere hadet og samtidig respek-
formand og gode ven oberst Jens Christian Lund teret. Han gik ikke meget op i kommandoveje,
døde den 7. oktober, 73 år gammel. Som bekendt budgetter og procedurer. Han kontaktede alle
var han i de senere år i stadig stigende grad ramt direkte efter forgodtbefindende: sagsbehandle-
af en svær og invaliderende Parkinsons sygdom. ren, generalerne, statsministeren og kongehuset
Jeg mødte første gang Jens Christian Lund som - og skabte således jævnligt kaos i de etablerede
ung kaptajn i 1975, hvor han var næstkomman- procedurer. Når obersten gik ind for en sag, så
derende i 1/I/PLR, hvor jeg tiltrådte som nyud- var der fuldt tryk på, både inden- og udenfor de
nævnt sergent og næstkommanderende i den etablerede baner.
middeltunge mortersektion. Jeg havde ingen Jens Christian Lund var socialdemokrat – men
planer om at fortsætte i forsvaret og ville efter også her valgte han sine egne veje. Således var
soldatertiden gå efter at blive forstkandidat el- han ufattelig glad for medaljer, ordener og kon-
ler læge. Men Jens Christian ville det anderledes. gehuset. Han blev en af de mest dekorede i Dan-
Selv om han flyttede til bataljonsstaben, så fort- mark med 16 ordener og internationale medaljer.
satte han med at overtale og motivere mig til at Han var kommandør af Dannebrog og komman-
søge officersskolen – og selvfølgelig lykkedes det, dør i Estland. Han var hertug af Litauen. Han
for hans energi og motivationsevner var enestå- havde en tysk og fire lettiske ordener. Hertil kom
ende. Om det var et godt valg, vil jeg overlade til FN-medaljer fra Cypern og Balkan. De fyldte godt
andre at afgøre… op på uniformen og senere på den civile blazer.
Min oplevelse var på ikke noget specielt. På sam- Jens Christian Lund var meget mere end en ene-
me måde har nok tusinder oplevet obersten, når stående og karismatisk soldat og officer. Han var
han havde sat sig noget i hovedet og hjertet. medlem af byrådet i Viborg Kommune i perioden
Drømmejobbet fik Jens Christian Lund, da han 1998-2005, hvor han blev kendt som den cyk-
blev chef for Prinsens Livregiment, først i Viborg lende sagsbehandler. Som formand for Teknisk
og de sidste år i Skive. Hér var han i sit rette ele- Udvalg nøjedes han ikke med at læse sagsakter,
ment. Energifyldt, højtråbende, motiverende og men i weekenden satte han sig på cyklen og be-
allestedsnærværende – og ikke mindst for sine søgte borgere og virksomheder, som havde sager,
soldater med særligt fokus på de udsendte og de som skulle behandles i udvalget. Efter byrådspe-
pårørende. Hvis en bekymret mor ringede en sen rioden og sin pensionering i Forsvaret blev han
lørdag aften fra det sydlige Danmark, så satte valgt til Folketinget for Socialdemokratiet, hvor
han sig fluks i sin bil og kørte dertil for at få skabt han var medlem i to valgperioder. Han var des-
ro på for soldaten og familien. Efter min opfat- uden medlem af utallige bestyrelser og forenin-
telse satte han den høje standard, som senere er ger, herunder Hærvejskomitéen, Viborg HK samt
blevet udbredt omkring udsendte og veteraner. Viborg FF og selvfølgelig Prinsens Livregiments
Også de baltiske lande havde hans store bevå- Soldaterforening. Som fodbolddommer dømte
genhed, hvor Prinsens Livregiment blev det føre- han næsten 3000 kampe og nåede også der de
nde regiment i uddannelsen af baltiske soldater, højeste rækker.
som ofte fik den afsluttende træning ved regi- Oberst Jens Christian Lund han var en mand,
mentet. Indsatsen gjorde ham umådelig respek- som altid havde 1000 ting på hjerte. Han nøje-
teret i alle tre baltiske lande. des ikke med at tale om det, han gjorde noget
Der var mange spændende og kreative indslag – ved hver eneste ting. Vore tanker går til Britta,
hvad han typisk kaldte sine geniale ideer med et børn og børnebørn. Æret være oberstens minde.
glimt i øjet. Således valgte han at holde vildsvin Gloria Finis
på kasernen, hvorfra der blev leveret kød til Prins
Henrik, som han blev nær ven med. Den store
vildsvineorne gik selvfølgelig under navnet Jens
Christian, hvilket passede begge godt.
I de højere stabe var Jens Christian Lund nok
18 | Dragonen