Page 18 - DECEMBER-2018
P. 18

In Memoriam – Jens Christian Lund


     Af: Kurt Mosgaard Landsformand oberst

     Vores mangeårige regimentschef, tidligere lands-  både frygtet, lettere hadet og samtidig respek-
     formand og gode ven oberst Jens Christian Lund  teret.  Han gik ikke meget op i kommandoveje,
     døde den 7. oktober, 73 år gammel. Som bekendt  budgetter  og  procedurer.  Han  kontaktede alle
     var han i de senere år i stadig stigende grad ramt  direkte efter forgodtbefindende: sagsbehandle-
     af en svær og invaliderende Parkinsons sygdom.  ren, generalerne, statsministeren og kongehuset
     Jeg mødte første gang Jens Christian Lund som  - og skabte således jævnligt kaos i de etablerede
     ung kaptajn i 1975, hvor han var næstkomman-  procedurer. Når obersten gik ind for en sag, så
     derende i 1/I/PLR, hvor jeg tiltrådte som nyud-  var der fuldt tryk på, både inden- og udenfor de
     nævnt sergent og næstkommanderende i den  etablerede baner.
     middeltunge mortersektion.  Jeg havde ingen  Jens  Christian  Lund var  socialdemokrat  – men
     planer om at fortsætte i forsvaret og ville efter  også her valgte han sine egne veje. Således var
     soldatertiden gå efter at blive forstkandidat el-  han ufattelig glad for medaljer, ordener og kon-
     ler læge. Men Jens Christian ville det anderledes.  gehuset. Han blev en af de mest dekorede i Dan-
     Selv om han flyttede til bataljonsstaben, så fort-  mark med 16 ordener og internationale medaljer.
     satte han med at overtale og motivere mig til at  Han var kommandør af Dannebrog og komman-
     søge officersskolen – og selvfølgelig lykkedes det,  dør  i Estland. Han var hertug  af Litauen. Han
     for hans energi og motivationsevner var enestå-  havde en tysk og fire lettiske ordener. Hertil kom
     ende. Om det var et godt valg, vil jeg overlade til  FN-medaljer fra Cypern og Balkan. De fyldte godt
     andre at afgøre…                            op på uniformen og senere på den civile blazer.
     Min oplevelse var på ikke noget specielt. På sam-  Jens Christian Lund var meget mere end en ene-
     me måde har nok tusinder oplevet obersten, når  stående og karismatisk soldat og officer. Han var
     han havde sat sig noget i hovedet og hjertet.   medlem af byrådet i Viborg Kommune i perioden
     Drømmejobbet fik Jens Christian Lund, da han  1998-2005, hvor han blev kendt som den cyk-
     blev chef for Prinsens Livregiment, først i Viborg  lende  sagsbehandler. Som formand for Teknisk
     og de sidste år i Skive. Hér var han i sit rette ele-  Udvalg nøjedes han ikke med at læse sagsakter,
     ment. Energifyldt, højtråbende, motiverende og  men i weekenden satte han sig på cyklen og be-
     allestedsnærværende – og ikke mindst for sine  søgte borgere og virksomheder, som havde sager,
     soldater med særligt fokus på de udsendte og de  som skulle behandles i udvalget. Efter byrådspe-
     pårørende. Hvis en bekymret mor ringede en sen  rioden og sin pensionering i Forsvaret blev han
     lørdag aften  fra  det  sydlige Danmark,  så satte  valgt til Folketinget for Socialdemokratiet, hvor
     han sig fluks i sin bil og kørte dertil for at få skabt  han var medlem i to valgperioder. Han var des-
     ro på for soldaten og familien. Efter min opfat-  uden medlem af utallige bestyrelser og forenin-
     telse satte han den høje standard, som senere er  ger, herunder Hærvejskomitéen, Viborg HK samt
     blevet udbredt omkring udsendte og veteraner.   Viborg FF og selvfølgelig Prinsens Livregiments
     Også de baltiske lande havde hans store bevå-  Soldaterforening. Som  fodbolddommer dømte
     genhed, hvor Prinsens Livregiment blev det føre-  han næsten 3000 kampe og nåede også der de
     nde regiment i uddannelsen af baltiske soldater,  højeste rækker.
     som ofte fik den afsluttende  træning ved regi-  Oberst Jens  Christian  Lund han var en mand,
     mentet. Indsatsen gjorde ham umådelig respek-  som altid havde 1000 ting på hjerte. Han nøje-
     teret i alle tre baltiske lande.            des ikke med at tale om det, han gjorde noget
     Der var mange spændende og kreative indslag –  ved hver eneste ting. Vore tanker går til Britta,
     hvad han typisk kaldte sine geniale ideer med et  børn og børnebørn. Æret være oberstens minde.
     glimt i øjet. Således valgte han at holde vildsvin          Gloria Finis
     på kasernen, hvorfra der blev leveret kød til Prins
     Henrik, som han blev nær ven med. Den store
     vildsvineorne gik selvfølgelig under navnet Jens
     Christian, hvilket passede begge godt.
     I de højere stabe var  Jens  Christian  Lund  nok

     18 | Dragonen
   13   14   15   16   17   18   19   20   21   22   23